Kurv

Kurv

Brut eller sec?

DET KORTE SVAR

Hvis du gerne vil have en klassisk champagne, så skal du gå efter brut. 

Brut champagnen er den velkendte, lidt tørre, champagnesmag som går godt til de fleste salte snacks, kanapeer, forretter mv. 

Brut champagne er mere tør (mindre sød) end sec, og derfor skal du vælge en sec champagne, hvis du gerne vil servere champagnen til noget sødt, som for eksempel kransekage.  

Demi Sec er sødere end sec og betyder: “Meget sød champagne” – Det er kun til dem, der kan lide meget søde drikkevarer. 

DET UDDYBENDE SVAR

Her er to hyppige spørgsmål til champagne:

1) Hvis man kan en lille smule vin-fransk, så ved man at “sec” betyder tør. MEN det snyder lidt med champagne, for hvad er så “brut”? Og hvad med Demi-Sec? Den er vel halvtør og en god mellemting mellem tør og sød? Eller hvad?

2) Hvorfor synes jeg nogen gange at champagne smager surt, mens det andre gange er en vildt lækker og frisk smag?

Vi skal prøve at svare på de to spørgsmål her:

Vi starter med en liste over den rigtige rækkefølge af tørhedsgrad med den tørreste øverst og den sødeste nederst:

  • Brut Nature / Zero Dosage
  • Extra Brut
  • Brut
  • Extra Sec / Extra Dry
  • Sec
  • Demi Sec
  • Doux

Indholdet af sukker pr. liter er afgørende for kategoriseringen

Normal champagne er i kategorien “brut” og indeholder mindre end 12 gram sukker pr. liter.

En champagne med et højere sukkerindhold end 12 gram pr. liter er reelt en sød champagne. Og “Demi Sec” er sødere end “Sec” – og i realiteten meget sødere end en typisk sec.

Og hvorfor skal du så normalt ikke købe en sød champagne?

Svaret er at du kun skal købe en sec champagne, hvis du vil have en champagne, der passer til en dessert eller f.eks. sammen med kransekagen nytårsaften. I det tilfælde giver det mening at vælge en sec champagne til præcis det formål. På samme måde, som man kan vælge andre typer dessertvine sammen med sin søde dessert.

Hvorfor oplever jeg så nogen gange at champagne smager surt? 

Det har enorm betydning for champagne, hvad man indtager sammen med den. Og de fleste champagner egner sig ikke sammen med søde sager – og slet ikke sammen med chokolade.

Vi elsker selv chokolade og søde sager – og vi elsker også champagne. Måden at få det til at fungere på, er ved at holde hver ting til sin tid.

Vi fører to Sec champagner fra Taittinger City Lights Serien – en Rose (Rosé Nocturne Sec City Lights) og en almindelig sec (Nocturne Sec City Lights), som vi også sælger i magnumflasker. Disse to kan begge to gå til kransekagen, og City Lights Rose, kan endda gå sammen med chokolade. City Lights er en utrolig flot champagne og særligt Rosé Nocturne Sec, ser virkeligt godt ud i glasset og kan helt sikkert løfte stemningen sidst på aftenen. Det er to Sec champagner, som vi føler at vi kan stå inde for. De er begge to akkurat inden for grænsen til sec med en dosage på 17,5 gram sukker pr. liter.

Det er selvfølgelig en smagssag. Men vi vil generelt fraråde champagner sødere end sec. Vi har kun smagt Demi-Sec og Doux champagner nogle få gange. Og vi synes ikke at det er en god idé. Det er også den gængse opfattelse, og der produceres af samme årsag ikke ret meget sød champagne.

Grunden til det er at champagnens finere nuancer drukner, når den bliver for sød.

Læs mere om hvordan du får mest muligt ud af din champagne her

Vores sødeste champagner er Taittinger Nocturne Sec. Dem bruger vi selv til kransekagen nytårsaften.

ÅBNINGSTIDER NYTÅR 2023 🥂
– AFHENT PÅ MUNKHOLM VED GREJSDALEN (NÆR VEJLE)

29/12: 15.00-18.00

30/12: 15.00-18.00

31/12: 12.00-13.00